Habro hjælper private og institutionelle kunder med en sikker og effektiv gennemførelse af afkastoptimerede ejendomsinvesteringer.
Alt vores arbejde har til formål at skabe værdi til vores investorer og sikre det bedst tænkelige forløb af deres investering.
Vi har en høj faglig standard i arbejdet, og vi har dedikerede medarbejdere, som forstår at indleve sig i de projektmæssige problemstillinger og investorernes behov. Der er orden i butikken, både når det gælder egne forhold, og når det gælder K/S-administrationen.
Gennem mere end 30 år har vi opbygget en solid markedslederposition, hvor over 30 kompetente medarbejdere – 2/3 i København og 1/3 i London – formidler og forvalter investeringer for mere end 1.000 kunder i 110 ejendomme i England, Tyskland og de nordiske lande. Vores samlede investeringsportefølje er 8 milliarder kroner og forventes at vokse med over 1 milliard om året.
Historie
Jan Mølholm Hansen og Flemming Brokmose stiftede selskabet under navnet Habro i 1991. Op gennem 90’erne og 00’erne udbød Habro en række ejendomsprojekter – primært med ejendomme i Storbritannien.
Efterfølgende blev væksten drevet af opkøb af porteføljer.
Habro er i dag den største K/S-selskabsadministrator i Danmark. Selskabet tilvejebringer ejendomsinvesteringer for danske investorer – private, selskaber og institutionelle.