De komplekse opgaver løses af højt specialiserede medarbejdere ud fra, hvad der tjener anpartsprojektet bedst.
I dag forvalter vi ejendomsinvesteringer for 110 ejendoms-K/S’er med 1.000 investorer. Det opfatter vi som en stor tillidserklæring. Vi skal ikke kun være i stand til at forvalte projekterne, så længe det går godt. Det er der flere, der kan – og det kan vi selvfølgelig også.
Men der, hvor vi for alvor viser vores værdi, er, når der er udfordringer i projekterne. Hvis lejeren går ned, en investor får betalingsproblemer, eller hvis banken af den ene eller anden grund ikke vil være med længere. Det kan også være, at der simpelthen bare skal findes en ny lejer eller finansiering af andre årsager.
Habro er Danmarks største udbyder og forvalter af ejendomsprojekter. Vi har 30 medarbejdere – 2/3 i København og 1/3 i London.
Det betyder, at vi har en stab af kompetente medarbejdere, der ved alt om investeringen, ejendommen, økonomien og finansieringen i et ejendomsprojekt. Det betyder også, at vi har stor styrke og volumen, når vi skal forhandle med eksterne partnere – eksempelvis banken.
På det personlige plan får du en Company Manager, som er din indgang til alle vores serviceydelser. Det er ham eller hende, der håndterer dine (og dine selskabers) daglige problemstillinger. Du og dit selskab bliver aldrig blot et nummer i rækken.
Der er også knyttet en erfaren Asset Manager og finansieringsspecialist til dit projekt. Company Manageren og Asset Manageren er din direkte kontakt til vores store stab af eksterne specialister i ind- og udland.
Hele vejen rundt om din investering
Som investor hos Habro får du også en hel række personlige fordele:
- Skattetal:
Hvert år modtager du skattetal direkte til at lægge ind i din selvangivelse - Skatteoptimering:
Der er mange penge at spare ved at optimere sin virksomhedsskatteordning, og vi kan hjælpe dig med at udnytte skatteværdien af dine renteudgifter til realkredit- og andre lån fuldt ud. - Investorportal:
Med Habros investorportal har du altid fuldt overblik over dine ejendomsinvesteringer, så du nemt og hurtigt kan finde oplysninger om projektet, dine medinvestorer, den seneste generalforsamling, årsregnskaber, skattebilag, budgetter og referater.
Vil du høre mere om Habros tilgang til privat investering, så tag fat i Jan M. Hansen (CEO og partner) på jmh@habro.dk eller +45 3334 3001