Vi har et koncept, hvor du kan sælge dine brugte anparter, hvis dit anpartsprojekt bliver administreret af Habro.
I de projekter, hvor vi skønner, at det er muligt at finde investorer til dine anparter, beregner vi de økonomiske konsekvenser af et salg. Vi beregner den kontante pris, som du får i hånden for anparterne, og vi estimerer de skattemæssige konsekvenser.
Hvornår er det relevant at sælge?
Vi har højst sandsynligt købere til dine anparter, hvis du vil sælge. Det vil dog ikke være interessant for dig at sælge dine anparter, hvis der er udfordringer med lejeren eller långiverne i dit projekt. Her skal situationen re-etableres, før vi kan formidle salg af anparterne.
Vi bestræber os på at stille en ”fair” pris over for både sælger og køber.
Fordele og ulemper
Køberne af dine anparter forventer at tjene på dem. Derfor går du glip af en mulig fortjeneste, hvis du sælger. På den anden side får du gjort rent bord med skatten og frigøres for forpligtelserne på anparterne, såsom indbetalinger, resthæftelse og kautioner.
Anpartsformidlingen forestås af Habro Fondsmæglerselskab a/s, der har Finanstilsynets tilladelse til at forestå handel med 10-personers anparter.
Send en mail på til investering@habro.dk og få mere at vide, eller ring til din Company Manager på +45 3334 3000.